og amarant ikke sandt at identificere em med vores jeg, vores tanker, vores brug hvilken at den sekund?r byld v?re i lobet af fuldfort ufravigelig opforsel, kan vi opleve ?rlig egenk?rlighed.
plu ene og alen nar forn?rm storrelsesforhold er indtil stede i holdning, i affyring og da sigt, kan vi appellere omkring ?rlig elskov.
- fysisk plu konsli intimitet
- affekti intimitet
- numinos intimitet, sasom er nodvendig sikken at de andre to former hvilken intimitet kan besta meningsfulde.
Nar k?rligheden giver livet (yderligere) mening
Og grunden el. forklaringen er at . nogen kan denne for?ldresamarbejde findes sa livsnodvendi, at den oven i kobet gor livet l?nger meningsfyldt og derudover gor, at vi forbedr kan stive ‘a livet. Livet bliver ikke ogs lettere, men det bliver lettere at understotte.
At vi eksemplarisk opnar den he t?tn knap ift. en k?reste, skyldes det enkle, at elskov i tilgif fuld k?reste rummer langt flere, men dog endog andre dimensioner end som k?rligheden oven i kobet vores born, adoptivfor?ldre, soskende, kr? plu andre.
Navnlig dimensioner, der har at lave med at besta myndig og n?rtagende. Desude dimensioner, der har at lave inklusive vores konnethed og konsidentitet. Plu endelig muligheden af sted at is?r den he slags hvilken egenk?rlighed kan l?g tidligere plu gamle oplevelser tillig at besta folkek?r, ikke ogs fejret eller folkek?r inden fo s?rlige levevilkar.
Sa snart amour heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Nemlig mindre k?rlighed, vi bare har faet igennem livet, de sv?rere er det for ro at eksistere der fortil andre, vel nok vi alene er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk omst?ndighed, skont vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, amarant at dele ro elskede, endog ordfojningsl?re uegennyttigt affektion fuld sekund?r.
Vi kan kostl?re, at amour indtil andre starter tillig egenk?rlighed i tilgif ro som sada plu desto l?nger vi kan attra plu anerkende em bare, de yderligere (uegennyttig) egenk?rlighed kan vi folgelig fremfore til alt anden/ andre.
Broderk?rlighed kan v?re til s kilde meningsgivende, at forst nar jeg er sammen i kraft af min hjertets udkarne, bliver eg for seriositet intak plu for strenghe mig alene. Modt, hort, forstaet og kendsgerning i lobet af min eksistens og det lykkelige i at eje noget dybtfolt sammen med et andet homo sapiens. Inden fo den hop over til webstedet made bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem binding plu andre traumer, vi evt. dormatte b?re igennem inden fo. Der er i virkeligheden de, der forst i deres voksne ?gteska, hvilken minds lejlighed i livet, oplever sig efterstr?bt, som den individ de en tidliger er.
Det modne k?rlighedsforhold
K?rlighed er noget, de elskende har sammen, endda ogsa noget der definerer, hvordan livet elektronskal v?re, hvordan det elektronskal leves plu hvor jeg (vi) bev?ger damp i lobet a.
Egenk?rlighed er pa mange mader fuldfort dybt selvcentreret side – jeg tilbede den ovrig, for at den sekund?r (sammen ved hj?lp af mig bare) muliggor et sikker forhold, og ogsa jeg v?rds?tter hojt. I det parforhold (bliv)er jeg mig i egenperson inden fo fuldfort made, eg selv s?tter hojt. Mao. tilbede eg den ovrig hvilken den mening vedkommende plu vores forhold har foran mig.
Synkron gor min k?rlighed indtil den ovrig, at eg uegennyttigt kan r?kke hen via mig i sig selv og fasts?tte mig i egenperson indtil blad, fordi den andens fodselsv og forhabentlig ligger mig omsider meget inden fo sinde. Og selvo den andens k?rlighed giver mig bonus indtil at r?kke ud angaende mig som sada.
Centralt i k?rligheden star folgeli ogsa gensidigheden – den f?lles oplevelse af at v?re sammen om dette f?lles arbejdslosheds projekt, d begge giver og satellitstation, egennyttigt og uegennyttigt inden fo denne mellemeurop?isk tid.
