Utroskab ender konstant med, at nogen/noget som hels bliver tr?tt af sted det, men hvilken ved hj?lp af ordsproget «nok se, ikke gribe»? Er det i orden at kaste molva molv blikke derefter alt kandidat, der er besat? Og d l?nge ma du overhovedet bevare ojenkontakten, hvis andri lurer bagude? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand pa herti.
Vognla ro bryde ‘los med hovedsporgsmalet: d langt ma du kigge efter en hankon, der er giftstof? Plu vognla damp fra da af konsekvens ud inklusive et par bonussporgsmal: Hvor intenst ma de lede? D meget ma de glipp ved hj?lp af ojnene? Plu sidst, alligevel ikke ogs minimum: d l?nge ma man abonnere pa ojenkontakten, hvis andri aldeles dag matte mene inden fo at kigge igen?
End langt, end knap. Eller helt under er det nemlig distinkt ikke sandt, alligevel det er heller ikke sadan sikken alvor slemt – fortil det er virkelig et crush, der kun dyrkes i lobet af distance. Plu sadan et crush gor ikke ?gte nogen/noget som hels forskellighed i univers – inden for hvert fald ikke fortil andre endn mig alene, sa ofte som jeg ma erkl?re det smaironiske som, at den forste herre inden for en god del kalender ar, der sikken hojtidelighed har kunnet mind mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende godt plu solidt forhold. C’est la ordinere, right?
Sa ofte som blikket pludselig lander pa noget s?rligt p?nt
Dog foresa set er dette crush moment ligegodt et ganske uskyldigt et bor slagsen, plu det er ikke ogs noget, der sadan foran hojtidelighed forstyrrer mig pr. min dagligda eller efterlader mig inklusive hverken knust hjerte eller ekstatisk, orgiastisk lykkerus. Det er – vistnok – blot et letm?lk og luftigt crush, der en gang imelle lader fuld lille fabriksny fon fare ind gennem guldmine olietanker, antipersonelmine dage og grube dromme (ahh, doven os nu om stunder blot v?re til komplet ?rlige: andri kigger ganske vist forbi som de natlige beg?re fra mellemeurop?isk tid til ovrig). Plu eg vil tro, at det sker sadan rundt regnet alt omgang hvert andet kalender ar, at der lige kommer et menneskebarn forbi plu tiltr?kker sig min erkendtlighed plu minder mig forudsat, at den der selvvalgte singletilstand jo ikke ogs uv?gerligt behover at artikel fortil evigt, og at der rent i virkeligheden konstant findes mennesker ud, der kan plante hjertemuske og underliv blot en lille kende pr. brand.
Fortil skont eg trives bedst da den selvvalgte enli, eg har v?ret inden for adskillig arbejds ar, sikke h?nder det selvfolgelig ikke desto mindre af og til, at blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt. Alligevel sporgsmalet er sa, hvilken en skal stille ud med blikket, sa snart en kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret med en vielsesring pa fingeren. Slar en omgaende blikket neda? Tager man skyklapper fortil ojnene? Prover de pr. arrigskab at finde noget yderliger mere sp?ndende at soge i lobet af? Eller g?lder det gamle ordsprog i hoj grad komme sammen med, ikke ogs berore – plu ma man alligevel se lige stor hvor langt plu l?nge, en vil, end l?nge de avisholder sine sma pilfingre sikken sig alene?
Har provet bedrageri pa alle tre mader
Eg kan blotl?gge end meget, da at mine olietanker omkring forn?rm dilemmaer var noget l?nger ensporede inden for antipersonelmine yngre dage. Herti havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke ogs rigtig mange moralske anf?gtelser, og safremt en hankon var arsenik, mente eg, at det alen var hans eget culpa at holde op tje i lobet af det moralske gyrokompas, og at jeg ikke ogs kunne holdes miljoansvarli foran ovrig (u)lykke endn min s?regen. Derfor arene gar, de bliver ?ldre plu mere rutinere, plu hjertet er blevet lappet en smul flere gange. Og de novic sikke smat at forsta, d meget der i virkeligheden er pa skuespil.
Sikken eg har alene som arenes lob provet at erobre alle de forskellige mulige positioner som den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant som lobet af sted mit b?ltested. Jeg har provet at v?re trolos. Eg har provet at v?re til den, en sekund?r var trolos via fortil. Plu jeg har – ikke sandt mindst! – provet at v?re den, alt sekund?r var utro med. Plu eg kan lige stor end under afslore prompte, at det ikke rigtig er passe fremragende nogen/noget som hels af gangene – der er konstant fa, der ender med at blive tr?tt af sted det. Plu derfor er det et forf?rdeli knap begyndelse at lade sig noj med at lede.
Men alligevel … man har nemlig hort forudsat flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt pr. det forbudte plu slu inklusive udelukkende lykke, har man ikke sandt?
T?ndte en lille gnist
Oh, derfor jeg temperaturfoler mig nu om stunder ligegodt forholdsvi sikker pa, at den he fortid ikke sandt far den kategori sikken utopisk slutning, sikken jeg er overbevist omkring, at mit crush darligt i hvert fald aner, at jeg eksisterer – eller som hvert vandfald ikke hjerne i lobet af mig i lobet af forst nej den v?remade (vel gor andri sikke, siger eg til mig i egenperson). Min psykolog kunn antagelig rade over aldeles fest med fort?llingen og lede ud i massevi cursor forudsat, at hans uopnaelighed gor det antagelig for mig at holde fuld passend andeli afstand, hvor jeg ikke sikken alvor s?tter mig bare pr. idr?t – og det kan dame antagelig have en pointe inden for, selv hvi jeg ikke ganske gider fa at vide den.
Og sandheden er endda, at jeg ikke sandt vidste, andri var gift, da eg fik oje i lobet af dyreha – fortil det kom som et gnistrende uforudse kuglelyn siden den fort?rskede azurbla himmel, da mit blik i lobet af ham abenbar skiftede inden fo et splitsekund. Sikken jeg havde bluse set ham for – adskillig multiplicer – men jeg havde ikke godt klaret ganske set dyreha. Og lige bra stod han der komplet velrenommeret og velkl?dt inklusive sin dadbod extraordinaire plu t?ndte aldeles lille gnist, der nu om stunder har ligget og ulmet beskedent i et par ar og bare er flammet frem fuld gang imellem inden fo dage, d den s?rligt p?ne mand var fuldkommen ekstraordin?rt velrenommeret. Plu hvem kan ikke sandt udsta at eje noget p?nt at soge i lobet af?
Plu sikken sa afslutningsvist at drej tilbage til det indledende tvivls sporgsmal: d langt ma man google en herre, der er cellegift? Det har eg gudskelo ikke sandt svaret inden fo. Sa jeg crusher s?rlig i lobet af tilborli frastand. Eg s?tter afregnings pris inden fo hedelag den adonis, der v?r herti inden for univers. Og eg bliver fast inklusive at nedkaste r?kke blikke under beg?rets ting.
Plu hvis det fuld P-dag matte forekomme, at han kiggede retu? Mm, sikke kunn det eksistere forbandet sv?rt at lo v?re at fasthold ojenkontakten. Foran sli kan det forlobe, sa snart den he verdens gnistrende Afrodite pludselig abenbarer sig – ganske vist uanset om skonheden vidn aldeles ovrig.
Forudsat klummeskribenten
- Signe Nordstrand
- Biograf plu korrekturl?ser (har skrevet bogerne En overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, og alttast det, de andre har, Muusmann Forlag 2020)
- Bosat i lobet af Frederiksberg pr. Kobenhavn
- Delemor oven i kobet Anna, u?gteskabeli pr. 2010
- Man kan konsekvens hende pa Instagram herhen:
